23 maj 2001 Kristi Himmelfartsferien

Vi havde inviteret Bentes mor en tur med til Tyskland, og hun sagde fandme Ja til at komme med. godt ord igen hun er ikke den værste svigermor man kan have, men en svigermor skal helst ikke vide at hun er god nok, de kunne jo prøve at udnytte det senere.

Vi havde besluttet at vi ville en tur til Harzen, nærmere betegnet Gosler.

Vi hentede svigermor dagen før, så hun var placeret her i Viby før starten, og så kunne vi pakke i ro og mag til stat onsdag når ungerne kom hjem fra skole ved 14 - tiden.

Vi startede kl. 14.10 kørte mod Rødby-havn da der var en del vind den dag og broen måske var lukket, vi nåede færgen kl. ca. 12, handlede ind i Border Shop så vi havde forsyninger til turen specielt sodavand og svigermors yndlingsdrik nemlig Lomumbaer (Cremelikør og Cognac) i store byger - jo større jo bedre.

Så gik turen ellers derned af, kørsel på motorvej havde vi besluttet, for at kunne se så meget som muligt i Gosler. undervejs kørte vi to timer for at pausere og for at chaufføren kunne få en hvile pause og Dytten kunne få noget diesel til at køre videre på.

Turen gik over Rødby-havn, Hamburg til lidt syd for Hannover her stoppede vi på en resteplads for at overnatte. Der var meget støj på rastepladsen med lastvogne der startede og stoppede, så det blev ikke til så megen søvn, familien var tidligt oppe den næste morgen, hen på cafeteriet og få lidt Brötchen, få lavet noget kaffe og så videre mod Gosler der kun lå ca. 100 km. fra restepladsen.

1½ time senere var vi i Gosler, vi fandt en parkeringsplads hvor vi kunne holde i et par timer, pigerne ville gerne ud og shoppe, Bo jeg ville ud og se på arkitekturen der er meget særpræget i forhold til Danmarks.

Når man er i Gosler skal man se Rådhuset med klokkespillet hvor der er nogle figurer der kommer frem ved timeslagene, så det var med at finde torvet hvor også rådhuset ligger.

Vi fandt det og som en tillægsgevinst var der også torvedag med en masse boder hvor alt var til salg, tøj, frugt, fødevarer hen over isenkram til ja jeg ved ikke.

Bo syntes at det var sjovt at gå og se på alle disse boder, på et tidspunkt var det dog det at få noget at drikke der virkeligt var vigtigt. så vi fandt en fortovscafe hvor vi bestilte lidt at drikke medens mor, Anja og Mormor blev færdige med at handle.

Så var klokken hel, og nu begyndte der at ske noget på rådhuset.

                                                  
Billederne er fra rådhuset i Gosler,

Klik på billederne for at se dem i stort format, klik på knappen Tilbage for at komme tilbage til siden

Efter nogle timer på markedet var det på de tider hvor vi skulle finde en campingplads i nærheden af Gosler, Bente havde, af en af de chauffører som kører med Bo, fået at vide at der lå en lige uden for Gosler på vejen mod Hahnenklee, så vi kørte den vej, og ganske rigtigt der var en campingplads ca. 5 km uden for byen, så der kørte vi ind. stedet hedder Sennhütte Camping. I forbindelse med campingpladsen er der også et hotel med tilhørende udsalg hvor det er muligt at bestille morgenbrød.

 

Det var en meget hyggelig plads med træer og små veje, ikke disse store strømlinede "motorveje" som man ser på så mange pladser, campingmutter kunne forstå og tale lidt dansk.

Pladsen er ren og rolig, der er adgang til alle faciliteter som toiletter, bad, vand, tømning af kemisk toilet samt vaskemaskine og butik.

Efter at vi havde meldt vores ankomst fandt vi en plads, der lå med udsigt mod øst og med træer mod sydvest så vi havde lidt skygge om eftermiddagen. Vi fik tilsluttet strøm og rullet markisen ud og fik sat læsejl op.
Så var vi klar til at nyde resten af dagen, med en lille en til Svigermors hals.

Det primære med ferien var selvfølgelig at slappe af og komme lidt omkring, vi var i Gosler og shoppe, pigerne ville købe tøj der er rimeligt billigt og Bo og jeg ville se på byens seværdigheder og den meget smukke arkitektur, og den er der masser af.

Vi var en tur i Hahnenklee for at se på skisportsstedet i sommermånederne, og tro ikke at det ligger øde hen, der var masser af aktivitet her, og ikke mindst en smuk natur. Løjperne var bare grønne men man kan alligevel fornemme farten hvis den havde været hvid, og man havde været så tosset at spænde et par tvivlsomme brædder på fødderne, nej skisport skal nydes fra lænestolen og ikke  in natura det er både koldt og farligt.

Werningerothe (tidligere Øst Tyskland), var også et stop værd, her var der en anderledes natur og nogle andre typer af huse, en af byens attraktioner var den lokale Bimmelbahn, det er et lille tog der fragter passagerer rundt i byen.

Vi skulle også lige ud og købe nogle fornødenheder, og én af de ting der slog os, var at der næsten ingen dagligvarer forretninger var, efter at have travet gade op og gade ned fandt vi endelig en bager hvor vi købte brød til vores frokost, men en slagter eller et supermarked fandt vi ikke i de 60 minutter vi gik gade op og gade ned, men pyt vejret var dejligt og byen summede af travlhed med masser af turister.

Stille og roligt hjemad mod Danmark, igennem det gamle Østtyskland, vejene lider stadig meget under den manglende vedligeholdelse fra dengang, men ting tager tid.

En overnatning på en parkeringsplads i nærheden af Lübeck, her var stille og roligt. Næste morgen kørte vi til færgen og var hjemme ved 16 tiden.

I det hele taget en stille og rolig god tur.